Handelsbetingelser for Lundbilhandel.dk
Dato: 16/09/2025
1. Om Lund Bilhandel
Lundbilhandel.dk er en digital platform, hvor privatpersoner kan sælge deres biler til andre privatkøbere. Vi støtter sælgere med praktiske værktøjer, rådgivning og online services, så salget bliver mere enkelt og sikkert. Vi ejer ikke bilerne og alle aftaler indgås mellem køber og sælger. Vi har ingen selvstændig beslutningskompetence i forhandlingerne. Handelsbetingelserne accepteres automatisk ved benyttelse af vores services.
2. Vores position
Lundbilhandel.dk agerer ikke som mellemmand eller fuldmægtig på vegne af sælger. Det er altid sælger, der beslutter bilens pris, salgsbetingelser og eventuelle prisjusteringer. Vi ejer ikke bilen på noget tidspunkt og ejerskabet overgår direkte fra sælger til køber ved afslutning af handlen.
3. Sælgers forpligtigelser
Når du benytter Lundbilhandel.dk, er du som sælger forpligtet til at give korrekte og fuldstændige oplysninger om bilen, herunder dens tilstand, servicehistorik, tidligere skader, antal kørte kilometer og øvrige relevante oplysninger. Du skal sikre, at de oplysninger, der indgår i annoncen, er korrekte, og du skal inden for 48 timer efter aktivering af annoncen kontakte os, hvis beskrivelsen ikke stemmer.
Du skal være tilgængelig via telefon, sms og e-mail i hele annonceringsperioden. Ved tre forgæves kontaktforsøg uden svar inden for to kalenderdage forbeholder vi os retten til at fjerne annoncen og fakturere et gebyr på 1000 kr. eks. moms til dækning af vores omkostninger.
Vores “Solgt eller gratis”-model forudsætter, at du er villig til at sælge bilen, når der er en køber, der accepterer eller overgår den annoncerede pris. Hvis du nægter at sælge på trods af et kvalificeret købstilbud, faktureres vores salær, da vi i så fald har leveret tjenesten fuldt ud.
4. Eneret på annoncering
Lundbilhandel.dk har eneretten til at annoncere din bil. Hvis bilen bliver annonceret andre steder, forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr på 1000 kr. eks. moms, der dækker vores omkostninger annoncering og arbejdstimer. Det betyder, at det hverken er tilladt at oprette annoncer på andre platforme eller selv markedsføre bilen.
5. Annonceringsperiode
Bilen er til salg i 45 dage og hvis bilen ikke er solgt inden da, tager vi kontakt til dig for at gennemgå forløbet og aftale, hvordan vi bedst kan hjælpe dig videre
6. Betaling
Alle finansielle transaktioner, der involverer køb og salg af biler, sker direkte mellem køber og sælger.
Gennem vores tjenester sørger vi for, at betaling mellem køber og sælger kan foregå sikkert via SafePay Nordic. Denne service koster 79 kr. for både sælger og køber.
7. Salær – “Solgt eller Gratis”
På Lundbilhandel.dk genereres indtægter via et fast gebyr, der beregnes ud fra bilens udbudspris.
For biler solgt under 100.000 DKK opkræver vi et salær på 4500 DKK
For biler solgt over 100.000 DKK opkræver vi et salær på 6900 DKK
Vores "Solgt eller gratis"-model sikrer, at du kun betaler, hvis bilen bliver solgt. Der tilkommer ingen ekstra gebyrer, medmindre vores eksklusivitetsaftale bliver brudt, som beskrevet i det følgende afsnit.
8. Reklamationsret
Handlen betragtes ikke som et forbrugerkøb, da den foregår mellem to privatpersoner, og derfor gælder der ingen reklamationsret.
9. Ansvarsfraskrivelse
Selvom vi gør vores bedste for at sikre en glat og problemfri bilhandel, kan vi ikke holdes ansvarlige for problemer, der opstår mellem køber og sælger, inklusive økonomiske tab eller juridiske tvister. Alle transaktioner sker på egen risiko.
10. Kontakt og Support
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information om vores vilkår og betingelser, er du velkommen til at kontakte os på:
Mail: kontakt@lundbilhandel.dk
Telefon: 93 83 83 87
Disse handelsbetingelser udgør en bindende aftale mellem Lundbilhandel.dk og brugeren. Ved brug af vores tjenester accepterer du vilkårene. Vi kan ændre dem til enhver tid, og det er brugerens ansvar at holde sig opdateret.